AI-trænede droner sender tømmerflåde på ret spor 

I projektet har partnerne bygget en helt simpel, sejlende platform – i princippet en tømmerflåde på olietønder og med et transportbånd ombord – til at opsamle ålegræsset. Men det smarte opstår først, når platformen kobles med droner og AI. Med hundredvis af dronebilleder har BrainBotics trænet en algoritme til at genkende ålegræs på havoverfladen, så de kan sende platformen direkte ud, hvor det ligger. Det er her, teknologien for alvor begynder at skabe værdi: 

”AI’en er helt afgørende for, at vi overhovedet kan finde ålegræsset derude. Det ligger jo ikke stille – det driver med strømmen, og du kan ikke nødvendigvis se det fra vandoverfladen. Men med dronen og algoritmen får vi overblikket og kan lokalisere præcist, hvor vi skal sejle hen og samle det op. I vores demoforsøg har vi vist, at det virker – vi har kunnet sende platformen direkte ud og samle op, præcis som vi havde forudsagt”, fortæller Søren. 

At få det døde ålegræs op på platformen kan ved første øjekast lyde simpelt. Men det er det langt fra i praksis. Ifølge Søren Pallisgaard består ålegræsset nemlig ofte af lange, filtrede blade, der danner tætte måtter i vandet. Det stiller krav til både vinklen og bredden af det transportbånd, der skal samle det op.  

I den nuværende prototype justeres opsamlingsvinklen manuelt, og selv små variationer kan afgøre, om båndet får fat – eller går i stå. Samtidig er platformens kapacitet endnu begrænset, og den kræver i dag flere personer til at betjene både motor, bånd og drone. Det er netop de erfaringer, partnerne bruger som afsæt til at udvikle en mere effektiv og delvist automatiseret løsning, som kan betjenes af én person, der via en iPad kan styre både drone og opsamlingsplatform.  

Forsyningssikkerheden er afgørende for cirkulær forretningsmulighed 

I dag opsamles ålegræs ikke systematisk – og først, når det rammer kysten. Her bliver det ofte blandet med sand, plastik og tang, hvilket forringer kvaliteten markant. En stor del ender som affald eller i biogasanlæg, hvor højt saltindhold og urenheder ofte gør det uanvendeligt. Projektet viser, at der er langt mere værdi at hente, hvis man i stedet samler ålegræsset op, mens det stadig flyder rent og friskt i havoverfladen. Her er både mængde og kvalitet bedre – og med AI som nøgleteknologi kan man præcist lokalisere, hvor det befinder sig. 

Det døde ålegræs bliver i projektet set som en bioråvare med bredt cirkulært potentiale. Partneren Søuld anvender allerede i dag ålegræs til produktion af akustikplader og arbejder også med anvendelse i isoleringsmateriale. Derudover rummer ålegræsset muligheder inden for møbelpolstring, bio-kompositter og emballage – fx som et naturligt alternativ til bobleplast i gaveæsker og specialemballage til vin og øl. 

Men for at kunne omdanne ålegræs til en reel cirkulær forretning er forsyningssikkerheden helt afgørende. Virksomheder kan ikke investere i nye produkter eller produktionslinjer, hvis de ikke ved, om – eller hvornår – råvaren overhovedet er tilgængelig. Netop her gør projektet en forskel ved at vise, at man med teknologi kan lokalisere og opsamle ålegræs systematisk og forudsigeligt, i stedet for at være afhængig af vind og vejr. 

Ifølge programleder i Closing Loops, Knud Tybirk som er Senior Innovation Manager hos Food & Bio Cluster Denmark, er projektet et konkret billede på, hvordan cirkulær tænkning og teknologi kan gå hånd i hånd. Det handler ikke bare om at fjerne noget uønsket fra kysterne – men om at forvandle en udfordring til en ressource:  

"Levende ålegræs er enormt vigtigt som ’vuggestuer’ for fiskeyngel i havet, mens dødt ålegræs har være en bioressource, der var svær at udnytte i dag. Her ser vi et konkret bud på, hvordan vi både kan mindske et affaldsproblem for kommunerne, rense havmiljøet og skabe cirkulære forretningsmuligheder – det er præcis den slags løsninger, vi gennem Closing Loops kan være med til at afprøve og udvikle”, fortæller Knud. 

Samtidig illustrerer projektet, at det kan være udfordrende at arbejde på tværs af værdikæder. Virksomheder har forskellige udgangspunkter, økonomier, tid og prioriteringer, der let kan spænde ben, og derfor er det ifølge Knud Tybirk afgørende, at offentlige programmer som Closing Loops bidrager med både støtte og struktur for at skabe nye cirkulære løsninger i værdikæderne.  

"Vi skal som samfund skubbe på en udvikling, der skal leve ude i virkeligheden hos de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør størstedelen af dansk erhvervsliv," forklarer han. 

Prototypen er kun første skridt 

Efter flere vellykkede testforsøg er næste skridt at videreudvikle både den sejlende platform og droneløsningen. Platformen skal kunne opsamle større mængder ålegræs – op mod 10 ton om dagen – og samtidig gøres mere automatisk og brugervenlig. Samtidig skal AI-delen og droneovervågningen finpudses, så hele systemet på sigt kan betjenes af én enkelt person. For at komme dertil arbejder BrainBotics nu på at finde både finansiering og tekniske partnere, der kan være med til at bygge næste version og skalere løsningen.  

"Vi har bevist, at det virker. Nu skal vi finde vejen til at øge kapaciteten så løsningen fungerer med færre hænder og mere automatik," afslutter Søren Pallisgaard.