Skip to main content Skip to footer

Tekstilindustriens cirkulære omstilling

Barrierer og muligheder debatteret på LOOP Forum

”Tekstil har den fjerde største indvirkning på klima, og derfor er vi nødt til at finde løsninger på tværs af brancher,” lød det, da tekstilindustriens cirkulære omstilling blev debatteret på LOOP Forum, hvor Closing Loops deltog med 12 værdikædesamarbejder og en scene med vigtige debatter fra de brancher, som vores virksomheder kom fra.


Tekstildebattørerne var:

  • Julie Trads. Projektleder, Teknologisk Institut
  • Lars Fogh Mortensen. Ekspert i cirkulær økonomi, forbrug og produktion, European Environment Agency
  • Marie Busck. Bæredygtighedschef, Dansk Mode & Textil
  • Betina Simonsen. Direktør, Lifestyle & Design Cluster

Vi bringer her nogle nedslag fra debatten:

Kompleksitet og samarbejde

  • Circularity Gap-rapporten viste, at Danmark kun er 4% cirkulær – et tal, som giver os en meget dårlig placering sammenlignet med andre af verdens og Europas lande. Derfor har vi travlt. Og faktisk har vi lavthængende frugter, som kan plukkes.

  • Tekstilaffald er meget forskelligartet, og det gør det komplekst at finde løsninger

  •  Virksomheder, som arbejder med cirkularitet uden succes, forklarer selv, at udfordringerne i høj grad skyldes manglende samarbejde med andre. Alle laver egne platforme, og alt for få udveksler viden og erfaringer på tværs af virksomheder eller brancher.

  • Der er brug for at skabe rum for løsninger. Samarbejde på tværs af brancher er essentielt for at finde de rette løsninger.

  • Det er afgørende at tilføre indsigt og viden til virksomheder, som vil arbejde med cirkulær økonomi. Ellers går der alt for mange år, før de kan lykkes.   

  • Virksomhederne kan se, at de er nødt til at gå ind i partnerskaber. Hvis de udvikler teknologi, som er for dyrt, vil det aldrig blive brugt. Men de kan ikke gøre det alene. Der er en meget større vilje til samarbejde end for år tilbage – også for at undgå at stå alene om noget, som kan se ’dumt’ eller risikabelt ud.

Behovet for finansiering

  • Cirkularitet kræver ændrede forretningsmodeller, og det er en proces. Samtidig er det svært for virksomheder at opnå finansiering, når de arbejder med cirkulær økonomi. Det er ukendt område og tager tid at udvikle – ofte mange år. Derfor skal investorerne tage mere risiko.

  • Efterspørgslen er afgørende for, at virksomhederne kan argumentere for, at de er gode investeringscases. Det er en nøgleudfordring – forretninger skal tjene penge.
    Og denne efterspørgsel kommer ikke af sig selv. Det er nødvendigt at arbejde med strukturelle ændringer, som kan understøtte den cirkulære produktion. Fx via EU-reguleringer.

  • Som forbrugere er det afgørende at købe mindre og i bedre kvalitet. Vi skal forstå, at cirkulære produkter koster mere – og netop derfor skal virksomhederne også sikre, at det de producerer, er i samme eller højere kvalitet end tidligere.

Mod – og afventen

  • Vi er nødt til at håbe på, at flere bliver modige. At de tror på, at det er værd at afprøve noget, fordi det er udvikling. Vi kan fx ikke vente til al affaldsindsamling fungerer - vi skal turde at eksperimentere.

  • Der er dog også tendenser til at afvente. Der er så meget, som skal dokumenteres og rapporteres, og det kan stå i vejen for at eksperimentere. Virksomhederne ved, at de skal finde nye løsninger, men markedet er svært at være i, for hvad skal man gøre?

  • Fx reparation, som er så vigtigt, hvis tøj skal holdes i loopet. Her kan man lade sig inspirere af Frankrig. Men problemet er, at vi ikke kan overføre det hertil, for det er meget dyrt at reparere i Danmark.

  • Denne forandringsproces er meget kompleks. For små og mellemstore virksomheder er det særligt svært, for alt skal nærmest ændres – og hvordan skal de prioritere?

Strukturelle udfordringer

  • Syntetiske produkter er en elefant i rummet. Plast er så billigt, at de store virksomheder smider alt for meget tøj på markedet – og folk køber det. Frankrig har besluttet at sætte skat på billigt tøj. Men problemet er, at det er forskelligt, hvad der gøres fra land til land – det er nødvendigt med ens regler i hele EU. Heldigvis arbejder EU med plast, så mange ting går i den rigtige retning.

  •  Vi skal have et fælles sprog. Hvad er take back for eksempel? Det er jo forskelligt fra sted til sted.

Danmark kan

  • Danmark er i en stærk position. Dette er ny business, og vores tekstilindustri kan vokse, fordi vi kan lave forandringer hurtigt. Der er et mindset-change, hvor politikerne og andre centrale aktører er aktive. Men det er klart, at der er brug for både politisk vilje og økonomiske investeringer. Vinderne er dem, der kommer først. Vi er på rette vej. Der er meget snak og alle er opmærksomme. Nu skal vi handle – og det kan vi.

”BARRIERER OG MULIGHEDER I DEN CIRKULÆRE OMSTILLING I TEKSTILINDUSTRIEN”
Debat på Closing Loops scene under LOOP Forum i april 2024.

Debattører:
  • Julie Trads. Projektleder, Teknologisk Institut
  • Lars Fogh Mortensen. Ekspert i cirkulær økonomi, forbrug og produktion, European Environment Agency
  • Marie Busck. Bæredygtighedschef, Dansk Mode & Textil
  • Betina Simonsen. Direktør, Lifestyle & Design Cluster
Moderator:
  • Frederik Thrane. Projektleder for cirkulær økonomi / Mode & Tekstil, Lifestyle & Design Cluster

Vil du vide mere? Så kontakt

Birgitte Iversen

Kommunikation | Closing Loops
biv@ldcluster.com

Tlf. 21 76 76 00

Læring

  • Tekstilaffald er så mangfoldigt, at der skal komplekse løsninger til at sortere, genanvende mv. 
  • Videndeling og tværfagligt samarbejde er afgørende for cirkularitet i tekstilindustrien
  • Cirkulære forretningsmodeller kræver tid og risikovillig kapital. Dokumentationskrav og høje omkostninger er barrierer for små og mellemstore virksomheder