Skip to main content Skip to footer

Eco-Design, ESPR og Det Digitale Produktpas

Din virksomheds nøgler til fremtiden

Det får du:

  • Forståelse af  rammerne for ESPR og digitalt produktpas.
  • Indsigt i de kommende regler og deres betydning for din virksomhed.
  • Praktiske eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med eco-design og miljømærkning.
  • Hjælp til at navigere i datakrav og bruge dem strategisk i din produktudvikling.
  • Mulighed for at stille spørgsmål til eksperter på området.

Derfor skal du deltage:

  • Kom i forkøbet ift. de fremtidige rammer og forordninger du og din virksomhed skal arbejde indenfor.
  • Kom godt i gang med de forberedelser det kræver som virksomhed for at blive klar til fremtidens krav.


PROGRAM - Online

09.00    Velkommen
v/ Sean Pádraig Coogan, Clean
      
09.05    Introduktion til den nye Ecodesign-forordning (ESPR) og det digitale produktpas
v/ Energistyrelsen
      
Ecodesign-direktivet har været et succesfuldt grundlag for at stille energieffektivitetskrav til hjemmets elektriske produkter og apparater. Nu udvides indsatsområdet til en række nye produkttyper og halvfabrikata, og der kommer nye krav til produkternes cirkulære og bæredygtige egenskaber. Et digitalt produktpas er også på vej. Bliv introduceret til de nye rammer og tidslinjen.
      
09.30    Hvad vil det sige at være omfattet af Eco design/ESPR
v/ Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut
      
Som virksomhed, der producerer, leverer eller sælger produkter omfattet af den nye Ecodesign-forordning vil der være en række krav til dokumentation, kvalitetssikring og tilgængelighed. Nogle krav er generelle, andre vil blive defineret for de enkelte produkttyper. Indlægget vil give en kort indflyvning til nogle af de ting man som virksomhed skal være opmærksom og kan forberede sig på.
      
09.45    Naviger i ESPR-lovgivningens data-krav: Fra indsamling til anvendelse
v/ Trine Boje Røgild, Teknologisk Institut
      
Indlægget dykker ned i, hvordan Life Cycle Assessment (LCA) kan være nøglen til at navigere gennem ESPR-lovgivningens data-krav. Lær, hvordan LCA ikke kun sikrer overholdelse af de kommende datakrav, men også kan drive jeres produktudvikling mod miljøvenlige løsninger. Med udgangspunkt i praktiske cases, viser jeg, hvordan indsamling og analyse af data gennem LCA kan omsættes til strategiske handlinger, der forbedrer produktets miljømæssige aftryk og konkurrenceevne, samt giver data direkte anvendelig i det digitale produktpas.
      
10.00    Erfaringer fra en virksomhed
v/ Karen Andreasen, WindowMaster
      
WindowMaster forholder sig allerede i dag til en række krav, der relaterer sig til Ecodesign-direktivet og anden produktlovgivning. Hør hvilke tanker WindowMaster har gjort sig i forhold til cirkularitet, bæredygtighed og den nye forordning. 
      
10.20    Spørgsmål
      
10.30    Tak for i dag

 

Webinaret er for dig som:

  • Gerne vil opnå et overskueligt overblik over kommende forordninger indenfor digitalt produktpas ESPR/eco design, der skærer gennem støjen og serverer de vigtigste punkter du og din virksomhed skal forholde sig til på nuværende tidspunkt.
  • Gerne vil have et større indblik i processen og lære om hvordan du kan få indflydelse på rammerne for forordningerne.

 

Tilmeld dig hos Erhvervshus Hovedstaden:

Vil du vide mere? Så kontakt

Camilla Wendt

Projektleder
Erhvervshus Hovedstaden S/I

Tværgående aktivitet

  • Hvornår:
    27.02.2025 kl. 9.00 til 10.30
  • Hvor:
    Online
  • Tilmeldingsfrist:
    Senest d. 27.02.2025 kl. 8.00