D. 27. juni 2024 stiller ”Closing Loops”, sammen med VANA og Miljøstyrelsen, skarpt på grundstenene i det kommende udvidede producentansvar for emballage. Vi forbereder dig og din virksomhed på fremtidens emballagehåndtering, og du får mulighed for at påvirke implementeringen af det nye direktiv.
Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft i Danmark den 1. juli 2025. Allerede inden 31. august 2024 skal du registrere dig, hvis du er producent – ligesom du skal indberette dine forventede, markedsførte mængder af emballage.
Ca. 41.000 virksomheder bliver omfattet - alle virksomheder, som sætter emballage på det danske marked, får ansvaret for emballagen i hele dens livscyklus - også efter emballagen er tom og affaldssorteret af slutbrugeren. Dette kan også gælde, selvom du ikke har producentansvaret for produktet i den primære emballage, men måske blot i den sekundære eller tertiære.
Selvom de overordnede rammer for direktivet er fastlagt af EU, er Danmark i gang med at tilpasse den nationale regulering. Både under og efter arrangementet vil du få mulighed for give din feedback, og påvirke den endelige implementering af direktivet. Vi samler alle input til en række anbefalinger til beslutningstagerne, der kan påvirke processen i forhold til de praktiske aspekter af implementeringen.
Tilmeld dig nu for at sikre, at din virksomhed er klar til de kommende ændringer og for at få indflydelse på, hvordan de implementeres.
Arrangementet finder sted både i Aarhus d. 25. juni og i København d. 27. juni.
Aktiviteten er kun for deltagende virksomheder, der modtager støtte fra programmet Closing Loops.
Tilmeld dig hos Erhvervshus Hovedstaden:

Tværgående aktivitet
- Hvornår:
27.06.2024 kl. 8.30 til 14.00 - Hvor:
Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
Tilmeldingsfrist: - Senest d. 26.06.2024. Tilmeld dig her