Skip to main content Skip to footer

Cirkulært byggesystem

CØ202

Et værdikædesamarbejde i regi af Closing Loops

Værdikædesamarbejdet “Cirkulært byggesystem” adresserer en konkret udfordring i byggeriet. Nemlig, hvordan kan biobaserede restprodukter fra træindustrien upcycles og anvendes som alternativ til traditionelle og CO2-tunge byggematerialer som pore- og letbeton?

Fra restprodukt til byggeblok – nyt byggesystem baseret på upcyclede materialer

Formålet med innovationssamarbejdet er at udvikle og dokumentere et modulært byggesystem, ReBLOCK, baseret på upcyclede restprodukter såsom endetræ, kanter og grene. Systemet skal kunne indgå som bærende vægkonstruktion i étplans byggeri og opfylde krav til blandt andet lyd, brand og belastninger – med henblik på at kunne implementeres i fremtidige byggerier.

I ReBLOCK-systemet indgår også træfiberisolering, som ligeledes er fremstillet af restprodukter fra træindustrien. Hele byggesystemet er designet med henblik på demontering og genanvendelse, hvilket skal styrke potentialet for en cirkulær projektøkonomi.

Hvad skal innovationssamarbejdet levere?

Samarbejdet har til formål at:

  • Dokumentere, at byggesystemet opfylder bygningsreglementets krav.
  • Eftervise miljømæssige gevinster i byggeriets faser A1-A3 (produktion, transport og opførelse) – men også eftervise besparelser i A4 og A5-faserne af byggeriet.
  • Undersøge potentialet i fase D – altså muligheden for demontering og genanvendelse af byggemodulerne.
  • Afdække, hvor stor en andel af traditionelle byggeprodukter, der kan erstattes med upcyclede materialer.
  • Gennemføre et pilotbyggeri, hvor det udviklede byggesystem anvendes og dokumenteres i praksis.

Pilotbyggeriet

Den nye byggemetode skal testes konkret i forbindelse med opførelsen af et fælleshus i boligprojektet GrønneBro i Hvidovre. Her skal ReBLOCK anvendes som vægsystem, og byggeriet skal fungere som udgangspunkt for dokumentation og videreudvikling – samt som udstillingscase for branchen.

Partnerkredsen

REXCON udvikler og producerer det træbaserede byggesystem ReBLOCK, baseret på restmaterialer fra træindustrien og med integreret træfiberisolering. Viborg Ingeniørerne bidrager som ingeniør- og verificeringspartner med ansvar for data, beregninger og dokumentation i hele forløbet. JCN Bolig implementerer byggesystemet i et étplans pilotbyggeri, som skal dokumenteres og kunne gentages i andre projekter. AKF er bygherre og indarbejder pilotbyggeriet i et igangværende udviklingsprojekt.

Budget

Totalt budget: 2.968.000 kr.
Støtte fra Closing Loops: 1.484.000 kr.

Deltagende partnere

REXCON
JCN Bolig
Viborg Ingeniørerne
AKF Holding

Periode

23. juni 2025 – 30. juni 2026

 

Projektledere

 

Jesper Sørensen

E-mail js@rexcon.dk
Tlf. +45 24 40 04 46

 

 

Anne Kirkegaard Bejder
Innovation Lead for Cirkulær Økonomi

E-mail anne.bejder@webuilddenmark.dk
Tlf. +45 24 44 72 07