Skip to main content Skip to footer

Fra grønt biprodukt til emballage: Grøn fiber skal længere op i hierarkiet

CØ30

Når græs presses til protein, står vi tilbage med grøn fiber - en biomasse, der i dag typisk anvendes til biogas. I dette værdikædesamarbejde går LEAF Packaging, Emballageretur, Arctander og Aarhus Universitet sammen om at etablere en samlet værdikæde, der i stedet forarbejder den grønne fiber til emballage og bringer den højere op i det cirkulære hierarki.

Formål

Projektets mål er at udvikle og industrialisere en værdikæde, hvor grøn fiber anvendes til produktion af emballage som fx plantebakker og fødevareemballager. Det skal ske gennem etablering af et forarbejdningsled fra grøn fiber til pulp og udvikling af viden om kvalitet, LCA, genanvendelse og certificering. På den måde skal grøn fiber erstatte plast og virgine træfibre og bidrage til en ny standard for ressourceudnyttelse i emballageproduktion.

Reduktioner

Ved at erstatte plast og nye træfibre med grøn fiber vil projektet reducere både CO₂-udledning og affaldsmængde. Den grønne fiber er en eksisterende reststrøm og har allerede optaget CO₂ i vækstfasen, hvilket gør den til et lavemissionsmateriale. Projektets præcise reduktionstal vil afhænge af afsætning og materialeudnyttelse, men potentialet er betydeligt både som erstatning for plastemballage og som alternativ til importeret træmasse.

Grøn fiber binder værdikæden sammen

Projektet adresserer en afgørende barriere for grøn fibers kommercielle potentiale: manglen på et forarbejdningsled og en sammenhængende værdikæde. Selvom det allerede er teknisk bevist, at grøn fiber kan anvendes til emballage, mangler de nødvendige processer, maskiner og industrielle standarder for at gøre det i praksis. Værdikædesamarbejdet skal derfor ikke blot udvikle emballager, men skabe forbindelsen mellem landbrug, forarbejdning og emballageproduktion. Resultatet kan blive et nyt eksportspor for dansk biomasse og en langt bedre udnyttelse af en ressource, vi allerede har.

Partnere

LEAF Packaging (projektejer)
Emballageretur
Arctander
Aarhus Universitet

Periode

1. marts 2025 – 30. juni 2026


Projektleder

Knud Hjortlund Hansen, Innovation Manager

E-mail khh@foodbiocluster.dk 
Tlf. 23364712