Skip to main content Skip to footer

Genbrugssystem for trægulve

CØ37

Partnerne vil udvikle og implementere en ny værdikæde og en levedygtig forretningsmodel omkring genbrug af gulve. Bygge- og nedrivningsaffald er én af de største affalds-/ressourcestrømme både volume- og CO2-mæssigt. Gulve er et oplagt produkt at starte med at genbruge, da risikoprofilen ved genbrug er lavere i forhold til genbrug af andre byggematerialer.

Formål

Med udgangspunkt i nedrivningsprojektet Bispehaven vil partnerne teste, demonstrere og implementere selektiv optagning og rensning af PCB-holdige gulve, så de kan genbruges igen, samt udvikle en levedygtig cirkulær forretningsmodel for denne proces. 

Tilsammen vil de teste og implementere de konkrete samarbejdsmodeller, ansvarsroller, logistikmetoder og arbejdsprocesser, der skal til for at muliggøre den selektive optagning og rensning af gulvene, så de kan blive genbrugt og herigennem skabe en levedygtig forretning omkring denne proces, som senere kan skaleres til andre byggeprojekter.

Reduktioner

På vej

Vi regner på tallene

48 ton CO2e

Besparelse på CO2/CO2 equivalent

Store mængder og skalerbare løsninger

I projektet Bispehaven er der tale om store mængder af massivt trægulv, som vil blive stillet til rådighed som råvare, og som under almindelige omstændigheder vil blive bortskaffet på grund af PCB-holdig lak.

GreenDozer står overfor flere lignende projekter med nedrivninger eller transformationer af almene boligbyggerier med identisk gulv i de fleste bygninger, hvor målet er at replicere erfaringerne fra Bispehaven til de andre projekter, så der kan komme en endnu større mængde. I så fald vil der med de projekter der er kendskab til i dag  samlet set være tale om at forvandle et bruttoareal på omkring 100.000 kvm massivt trægulv, svarende til cirka 1600 tons, fra bortskaffelse til ny råvare.

Partnere

GreenDozer
P. Olesen
Color Compagniet
Gate 21
Teknologisk Institut

Periode

1. januar 2024 – 31. december 2024


Projektledere

Jan Rohde

E-mail jr@greendozer.com
Tlf. 29 69 80 98

 

Anne Kirkegaard Bejder
Innovation Lead for Cirkulær Økonomi
 
E-mail anne.bejder@webuilddenmark.dk

Tlf. 24447207