Skip to main content Skip to footer

Fra brødspild til nye fødevarer:

CØ113

Upcycling af overskudsbrød og koldvalset havre.

Brød er en af de store madspildssyndere i fødevarekæden, og detailhandlen og industribagere smider uanseelige mængder ud – hver eneste dag. Et nyt samarbejde vil mindske brødspildet ved at indsamle og omdanne denne reststrøm til værdifulde ingredienser, og bruge dem i nye fødevarer. Helt konkret vil værdikæden kombinere overskudsbrød og koldvalset havre (eller en restfraktion heraf) og udvikle tre helt nye produkter.

Formål

Projektet har til formål at udvikle en effektiv indsamlings- og forarbejdningsproces for overskudsbrød, så det kan genanvendes i fødevareproduktionen. Værdikæden vil etablere et take-back-system, hvor brød fra detailhandlen og industribagerier sorteres og processeres til ingrediensblandinger. Samtidig udvikles en ny metode til koldvalsning af havre, som kan kombineres med brødingredienserne for at skabe fx knækbrød, müsli og andre mindre klimabelastende snackprodukter.

Når brød får nyt liv

Genanvendelse af overskudsbrød er en effektiv måde at reducere madspild og CO₂-udledning på. Ved at udnytte eksisterende ressourcer mindskes behovet for nye råvarer, samtidig med at vand, energi og transport spares.

Men brød og bagværk består af forskellige ingredienser, og derfor er det afgørende at udvikle teknologier, der kan adskille og standardisere råvaren. Når vi kan raffinere overskudsbrød til ensartede ingredienser, åbner det op for nye innovative produkter og lækre smagsoplevelser.

Reduktioner

Projektet forventer i projektperioden at upcycle:

ca. 3.000 ton overskudsbrød.

FoodRemade
Mølleriet Enghaven
Knæk & Bræk

Periode

1. januar 2025 – 30. juni 2026


Projektleder

Conny Hanghøj, 
Senior Innovation Manager, Food & Bio Denmark 

E-mail cha@foodbiocluster.dk
Tlf. 50 98 00 37